Støjdæmpning af maskiner og anlæg

 

Maskiner og produktionsanlæg der skal støjdæmpes er ofte nemme at udpege. Mere komplicerede tilfælde kræver dog detaljerede støjanalyser, så løsningen optimeres i forhold til det ønskede dæmpningsniveau og økonomi.

 

Grundig foranalyse er nøglen til optimal støjdæmpning 

NASSAU udfører alle nødvendige analyser og støjmålinger. Resultaterne og mange års erfaring er grundlaget for valg af materialer, konstruktion og beregning af støjreduktion. På baggrund af dette udarbejder NASSAU projektbeskrivelse med skitser, økonomi, tidsplan og dæmpningsgaranti.

 

Enkelt og fleksibelt modulsystem
Til støjdæmpning af maskiner og anlæg tager NASSAU Akustik udgangspunkt i et fleksibelt modulsystem bestående af paneler, vinduer, døre, porte, sluser m.m.


Modulsystemet tilpasses den aktuelle maskine, så det fylder så lidt som muligt samtidig med, at det er nemt at komme til i forbindelse med service og rengøring.
Foruden dæmpning af støj, kan kabinen afhjælpe støvgener og skabe større sikkerhed omkring farlige maskiner. Den varme luft fra støjkabinen kan recirkuleres.

 

Modulsystemet er lige så enkelt at montere som at demontere, og derfor kan indretning af industrilokaler og placering af maskiner o.s.v. let ændres i takt med nye behov.

 

Opgaven afsluttes med kontrolmålinger. Målingerne før og efter udført støjdæmpning sammenlignes og rapporteres som dokumentation for veludført arbejde.