
Porten til alle forhold
NASSAU 9000F er ledhejseporten til intensiv daglig brug. Moderne design, holdbarhed og økonomi følges ad og giver en særdeles robust og betjeningsvenlig port.
Funktionelt design
Porten er opbygget af 44 mm. tykke polyurethan-opskummede sektioner, med en sektionshøjde på hele 675 mm. Det giver en harmonisk port med få samlinger, men alligevel let betjent og lydsvag i brug. Kombinationen af de polyurethan-opskummede sektioner, den afbrudte kuldebro og et effektivt system af tætninger, giver markedets bedst isolerede port - både hvad angår varme, luft, og vandgennemtrængning.
Alt i tilbehør
Moderne design - skræddersyet til det specifikke behov - sikrer, at NASSAU 9000F altid lever op til de krav, som vore kunder stiller. NASSAU 9000F kan leveres med gangdør, forskellige typer vinduer, el-betjening, samt i valgfri farve. Og med en portbredde på helt op til 10 meter.
Højeste sikkerhed er standard
NASSAU 9000F produceres i overensstemmelse med europæiske anbefalinger og opfylder alle regler og normer. NASSAU 9000-serien er testet i henhold til Europæisk Norm 13241-1 af Dansk Teknologisk Institut, og godkendt i henhold til den nye europæiske norm uden anmærkninger.
Dokumentation
Teknisk beskrivelse af NASSAU 9000F finder i nedenstående kapitel fra NASSAU Porthåndbog.