Alldoor

 
« Tilbage til Nyheder og pressemeddelelser

6. juli 2009

NASSAU Door får ny indgang til det svenske marked

Alldoor
Et samarbejde med svenske Alldoor skal udbrede NASSAU, producent af industrielle ledhejseporte i Sverige. Målet er at servicere kunder fra Luleå i nord til Malmø i syd og opnå en markedsandel på 10-15 procent af markedet for industrielle ledhejseporte.


 

NASSAU Door A/S åbner nu en ny port til det svenske marked. Et samarbejde med den erfarne, svenske portspecialist Alldoor skal sikre, at virksomheder fra Skåne til polarcirklen vælger danske NASSAU Door, når de køber industrielle ledhejseporte. Med sælgere og teknikere over hele Sverige har Alldoor et stort kundegrundlag, og fremover vil virksomheden have NASSAU Doors porte med i produktporteføljen.

– På grund af den geografiske nærhed, de gode eksportmuligheder og et fornuftigt prisniveau betragter vi Sverige som vores andet hjemmemarked. Vi har derfor været på udkig efter en partner, der kan sikre os national dækning i Sverige – både når det gælder salg, montage og service, siger Morten Risager Hansen, salgs- og marketingdirektør hos NASSAU Door.

 

Et stærkt navn i branchen

NASSAU Door har valgt Alldoor som samarbejdspartner, fordi den svenske virksomhed har et stærkt navn i branchen og er til stede i hele Sverige.

– Alldoor har været på markedet i mere end 13 år, og der er en rigtig god kemi mellem vores virksomheder, siger Morten Risager Hansen.

En stor fordel er desuden, at flere af Alldoors medarbejdere allerede kender portene fra NASSAU Door. De har nemlig tidligere arbejdet hos en anden svensk portvirksomhed, som i 1980’erne forhandlede produkterne fra NASSAU Door.

 

Kendskabet er en stor fordel

På hovedkontoret i Stockholm-forstaden Järfälla har Alldoors direktør, Tonny Ellingsen, store forventninger til det nye samarbejde. Her har forhåndskendskabet til NASSAU Door stor betydning.

– Det er en klar fordel, at flere af vores medarbejdere i forvejen kender portene og deres kvalitet, og det er en af grundene til, at vi har valgt det her samarbejde, siger Tonny Ellingsen.

Alldoor har afdelinger i Stockholm, Gøteborg, Luleå, Malmø og Växjö. Dertil kommer en række kontorer med sælgere og teknikere, der når ud til kunder i hele Sverige. Alldoor beskæftiger i alt 75 medarbejdere.

 

Høje salgsforventninger

Samarbejdet mellem NASSAU Door og Alldoor er nu i gang. De svenske medarbejdere er blevet trænet i salg og service af de danske porte og har produkterne fra NASSAU Door med i porteføljen. Morten Risager Hansen har høje forventninger og sætter gerne tal på målsætningen i Sverige.

–Ambitionen er, at vi i løbet af de næste tre år har 10-15 procent af markedsandelen for industrielle ledhejseporte, siger han.

 

NASSAU Door A/S

- NASSAU Door er grundlagt i 1970 og blandt Europas førende leverandører af industrielle ledhejseporte.

- Virksomheden beskæftiger cirka 550 medarbejdere og omsatte i 2007/08 for 522 millioner kroner.

 

Alldoor Portar AB

- Alldoor er moderselskab i en organisation, der består af virksomhederne Hovmaporten AB, som har 35 års produktionserfaring, og SBH Portservice, som har mere end 50 års erfaring med salg og service.

- Alldoor beskæftiger 75 medarbejdere – heraf er 14 sælgere og 20 teknikere.

 

 

YDERLIGERE INFORMATION:

NASSAU Door A/S

ADP Alldoor Portar AB

Salgs- og marketingdirektør Morten Risager Hansen

VD Tonny Ellingsen

T: +45 63 62 23 03

T: +46 8 739 27 70

M: +45 23 31 67 63

M: +46 70 544 27 70

@: mrh@nassau.dk

@: t.ellingsen@alldoor.se

W: www.nassau.dk

W: www.alldoor.se

 

  

« Tilbage til Nyheder og pressemeddelelser