3. september 2009
Service af automatiske døre er et nyt forretningsområde.

Automatiske døre er et nyt forretningsområde for portspecialisten NASSAU Door. Deres effektive service, lave omkostninger og kompetente teknikere sikrer, at kunderne nu kun behøver én leverandør, når de skal have skiftet eller repareret porte og døre. Blandt kunderne er DSB og HTH Køkkener.
De åbner sig for dig, når du handler i supermarkedet, når du køber sprinklervæske på tankstationen, og når du sætter dig til rette i Intercitytoget. Og nu åbner de automatiske døre også for et helt nyt forretningsområde hos NASSAU Door A/S, der er førende inden for salg og servicering af industrielle ledhejseporte.
– Dørservice er særdeles efterspurgt blandt vores kunder, som ønsker at reducere antallet af leverandører. En virksomhed sparer både tid og penge, når det kun er nødvendigt at ringe ét sted hen for at få repareret eller skiftet en port og en automatisk dør, siger Finn Methmann, servicedirektør hos NASSAU Door.
Tilbud til kunder med porte
NASSAU Door ser et stort potentiale i at tilbyde dørservice til de kunder, der også har porte.
– Mange af vores eksisterende portkunder har også et par automatisk glasdøre, der kræver service. Det gælder for eksempel tankstationer, detailkæder, tømmerhandler og andre grossister, siger Finn Methmann og fortsætter:
– Vores strategi er derfor at skabe en synergieffekt, der kommer både kunderne og vores forretning til gavn.
DSB og HTH Køkkener er blandt de kunder, som NASSAU Door har lavet aftaler med om dørservice.
Branchens bedste service
NASSAU Door har desuden indgået aftale med GEZE, en af Europa’s førende producenter af dørteknik og automatiske dørsystemer. Med de produkter og en grundig efteruddannelse i bagagen kan teknikerne fra NASSAU Door levere både reservedele og nye dørautomatikker til kunderne. Dermed står NASSAU Door godt rustet, når vi slår dørene op for det nye forretningsområde 1. september.
– Vi har 50 teknikere over hele landet, der kan rykke ud med kort varsel til konkurrencedygtige priser. Ingen andre i branchen kan tilbyde en så omfattende og effektiv service, som vi kan, fastslår Finn Methmann.
Han forventer, at dørautomatik på sigt vil udgøre minimum10 procent af NASSAU Door’s samlede serviceforretning.
OM NASSAU Door A/S
- NASSAU Door er grundlagt i 1970 og blandt Europas førende leverandører af industrielle ledhejseporte.
- Virksomheden beskæftiger cirka 550 medarbejdere og omsatte i 2008/09 for 560 millioner kroner.
- NASSAU Door tilbyder landsdækkende portservice døgnet rundt, og fra september 2009 udfører virksomhedens teknikere også service på automatiske døre.
YDERLIGERE INFORMATION:
Finn Methmann
Servicedirektør
NASSAU Door A/S
T: 63 62 23 58
M: 29 65 00 52
@: fme@nassau.dk
W: www.nassau.dk