NASSAU søger en IT Chef

Poor Best  

IT Chef til ekspanderende international virksomhed

Nassau Door A/S indgår nu i den svenske Assa Abloy koncern, og det medfører en del strukturelle ændringer. Nassau havde via sin tidligere ejer en supportfunktion, som håndterede det meste operations-relaterede samt de væsentligste business applikationer.

 

Det er nu planen, at tage det fulde IT ansvar in-house således at det fulde driftsansvar for Nassaus IT funktion kommer til at være i Ringe. Der vil naturligvis være en del koordination med Assa Abloy i forhold til samspillet med deres centrale systemer, men generelt vil det fulde ansvar hvile på den nye IT chef og de 3 mand der fremadrettet vil være IT-funktionen.

 

Som Nassaus nye IT chef får du det daglige ledelsesansvar for den nye IT funktion. Det indebærer at du er med til at sikre, at opgaverne indenfor IT udvikling, drift og support løses rettidigt og i den forventede kvalitet. Du har naturligvis ansvaret for ressourceplanlægningen og er ikke selv længere væk fra det tekniske end at du til tider også selv kan være hands on på opgaverne. Du vil have reference til CFO’en i Nassau.

 

Jobbet vil bestå af udvikling af IT infrastrukturen, IT strategiplanlægning samt optimering af arbejdsgange. Du får budgetansvar for det samlede IT, selvfølgelig afstemt med ledelsen. Du vil have ansvaret for to specialister indenfor Business Applications (fokus på AX), hvor man både har en række egen udviklede systemer samt en ERP strategi i forhold til anvendelse af AX, samtidig har du en supporter på det operationelle omkring servere, netværk og desktop løsninger.

 

Kvalifikationer

 

Du har erfaring fra en lignende stilling gerne kombineret med et internationalt brugermiljø. Du forventes teknisk at have en bred baggrund både med indsigt i det driftsmæssige (herunder server opsætning o.lign) og samtidig kunne drive og optimere på de Business Applications man anvender i Nassau.

 

Du vil trives med at tage ansvar for den daglige drift af både hardware/software, ligesom du er fortrolig med at prioritere opgaver og projekter i afdelingen og med de mange eksterne konsulenter som er tæt tilknyttet.

 

Du har fokus på brugeren, derfor praktiseres god service med et smil, men også med fokus på de rigtige løsninger.

Engelsk er naturligvis et must i stillingen

Nassau Door tilbyder

Du bliver en del af en markedsledende virksomhed med og kommer til at stå med det samlede IT ansvar både drift og udvikling.

 

Du tilbydes en fast løn, pension, fri telefon og en høj grad af fleksibilitet.

 

Ansøgning og cv 


Rekrutteringsprocessen varetages af Consultor, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte  Allan Jacobsen Partner hos Consultor på 20930063. Send din ansøgning og dit cv hurtigst muligt til alj@consultor.dk. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.