Hvem er NASSAU?

50 års erfaring samlet i én port

NASSAU har siden 1970 produceret industriporte af højeste kvalitet. De mange års erfaring gør at NASSAU i dag tilbyder kvalitet i alle led. Alt lige fra teknisk assistance i planlægningsfasen, kvalitetskontrol i produktionen, montage udført af højt kvalificerede montører og løbende support, service og vedligeholdelse af portene, sikrer den optimale oplevelse igennem hele portens levetid. Efter stor forespørgsel fra arkitekter er NASSAU også begyndt at producere NASSAU Garageporte til private i samme gode kvalitet.

Læs mere om NASSAU’s historie her

NASSAU 50 års tidslinje

Produktion i Danmark

NASSAU’s hovedkontor og produktion ligger i Ringe på Fyn. Herfra administreres salget til Danmark samt eksportkoordineringen til virksomhedens respektive datterselskaber og forhandlere i hele verden. NASSAU er stærkt repræsenteret i Europa gennem datterselskaber i Norge, Sverige, Holland, Belgien og England. Derudover forhandles NASSAU’s produkter af et netværk af forhandlere i Europa’s øvrige lande, i mellemøsten og i Asien. I alt beskæftiger NASSAU Door A/S ca. 700 medarbejdere. Over 75% af den totale produktion bliver eksporteret til mere end 30 lande.

NASSAU Door A/S er en del af den svenske Assa Abloy koncern.

NASSAU Door A/S har siden starten i 1970 markeret sig som en virksomhed i stærk vækst og er i dag blandt Europas førende producenter af Industriporte og Garageporte.

NASSAU danmark flag

NASSAU Door A/S
Krogagervej 2
DK-5750 Ringe
Denmark
Tel.: 62 62 23 46

E-mail: info@nassau.dk

NASSAU belgisk flag

NASSAU Door nv
Denderstraat 29,
B-1770 Liedekerke
Belgium
Tel.: 55 30 70 00

E-mail: sales@nassau-door.be
www.nassau-door.be

NASSAU hollandsk flag

Nassau Door Holland
Bredaseweg 51 
NL-4844 CK Terheijden
The Netherlands
Tel.: 0800-0225405

E-mail: verkoop@nassaudoor.nl
www.nassaudoor.nl

NASSAU norsk flag

NASSAU Norge AS
Strandveien 33
NO-3050 Mjøndalen
Norway
Tel.: 32 23 65 10

E-mail: info@nassau.no
www.nassau.no

NASSAU Tysk flag

NASSAU Door Tyskland (forhandlere)

www.nassau-door.de

Leveringstid på porte

NASSAU Industriporte leveres indenfor 3-4 uger

NASSAU Garageporte leveres indenfor 2-3 uger

Portdesign

Det funktionelle portdesign passer perfekt sammen med forskellige arkitektoniske stilarter, og det er NASSAU’s mål at blive arkitektens foretrukne samarbejdspartner, både når det gælder nyt og udfordrende byggeri, samt renovering af eksisterende. Via kompetent rådgivning sikres kunden support gennem hele værdikæden – fra første henvendelse til installation, servicering og råd om fortsat vedligeholdelse. NASSAU har en omfattende stab af konsulenter, special uddannede montører og en velfungerende serviceorganisation, som alle er med til at sikre et højt niveau, både hvad angår produktets funktionalitet, vedligeholdelse og holdbarhed.

NASSAU udvikler ikke kun Industriporte og Garageporte, men også gode kunderelationer. Gennem et løbende samarbejde sikres det, at kunden får en positiv oplevelse gennem hele forløbet – fra konsulentens indledende rådgivning henover levering og montering af porten til løbende service og vedligeholdelse.

Portene fremstilles på NASSAU’s produktionsanlæg beliggende i Danmark. Produktionsanlægget som er et af Europas mest moderne er placeret i Ringe, hvor portdele, paneler og specialløsninger produceres.

NASSAU’s moderne produktionsanlæg giver mulighed for en høj grad af fleksibilitet, som giver NASSAU mulighed for at tilbyde individuelle løsninger i ensartet høj kvalitet.

Ydermere sikrer det fleksible produktionsanlæg, at fokusområderne design, leveringstid og kvalitet altid er i overensstemmelse med markedets krav.

Professionel port partner

NASSAU’s produktprogram dækker over en bred vifte af automatiske og manuelt betjente porte – alle i den velkendte NASSAU-kvalitet og tilpasset kundens individuelle krav til funktionalitet, klimaforhold, størrelse og design.

Har kunden ønsker uden for standardprogrammet træder NASSAU’s tekniske afdeling til og udarbejder forslag til at løse opgaven.

Læs mere om NASSAU Industriport og Garageport program.

Fleksibelt servicekoncept

Udover et bredt produktprogram kan NASSAU også tilbyde et fleksibelt servicekoncept. I forbindelse med den løbende vedligeholdelse af portene og supplerende produkter, anbefaler NASSAU, at alle kunder tegner en NASSAU Serviceaftale. Den indeholder bl.a. sikkerhedstjek, forebyggende vedligeholdelse og 24-timers servicetilkald i forbindelse med fejludbedring. En NASSAU Serviceaftale giver kunden sikkerhed for en optimal funktionsdygtig port med lang levetid. I flere europæiske lande er det et lovkrav, at en port som minimum skal have ét årligt servicetjek, og et sådant tjek er automatisk dækket, ved at tegne en serviceaftale hos NASSAU.

I forbindelse med den løbende vedligeholdelse, og i et tæt samarbejde med kunden, opbygges stor viden om kundens installationer. Dermed kan NASSAU’s serviceafdeling yde en fleksibel og hurtig support i forbindelse med opståede skader.

Læs mere om NASSAU Service.

Send kurven til din mail
Din kurv vil blive gemt, og du vil få et link. Du kan bruge det linket til at hente din kurv til enhver tid.
Back Send kurven til din mail
Din kurv vil blive gemt med produktbilleder og information samt antal. Send det til dig selv eller en ven med et link for at hente det til enhver tid.
Your cart email sent successfully :)